Fremtidens arbejdsplads

Velkommen til ”Fremtidens arbejdsplads” – din portal til indsigt i, hvordan arbejdslivet udvikler sig i en æra præget af hurtig teknologisk forandring. Denne podcast tilbyder dybdegående samtaler om de mest presserende trends, udfordringer og muligheder, der former vores måde at arbejde på. Vores temaer inkluderer: Karrierestrategier: Tilpasning til et arbejdsmarked i konstant forandring. Rekruttering og motivation: Nye metoder til at tiltrække og fastholde talent. Teknologiens betydning: Fra kunstig intelligens til digital transformation i bredeste forstand. Ledelse og virksomhedskultur: Bygning af adaptive og inkluderende arbejdspladser. Arbejdsmiljø og trivsel: Fremme af et sundt og støttende miljø. Diversitet og inklusion: Sikring af lige muligheder og repræsentation. Løn og goder: Skabelsen af retfærdige og attraktive kompensationspakker. Med et væld af indsigter fra tænkere, praktikere og eksperter, udforsker vi, hvad det kræver at være forberedt på fremtidens arbejdsmarked. Om din vært, Torben Tronborg: Torben er direktør for Computerworld it-jobbank, og har mere end 15 års erfaring med job, rekrutterings- og it-branchen. Med sine mange års erfaring fra bringer en unik blanding af indsigt og erfaring til mikrofonen som vært. Med en baggrund, der spænder over flere aspekter af arbejdsmarkedet, herunder dybdegående analyser og strategiudvikling, forsøger Torben at guide og give lytterne indsigt og viden, om hvordan de kan navigere i og forme fremtidens arbejdspladser. Vores mission: Med ”Fremtidens arbejdsplads” ønsker vi at inspirere og udruste lyttere fra alle sektorer med viden og værktøjer til at bygge et mere fleksibelt, retfærdigt og inkluderende arbejdsmarked. Gennem samtale og samarbejde kan vi alle bidrage til at skabe arbejdspladser, der ikke kun møder morgendagens udfordringer men trives på grund af dem. Bliv en del af Fremtidens arbejdsplads: Deltag i dialogen om at forme fremtidens arbejdsplads ved at abonnere på ”Fremtidens arbejdsplads”. Uanset din branche eller rolle, er der plads til dig i denne samtale. Lad os sammen skabe fremtiden. Kontakt os: Har du spørgsmål eller forslag til podcasten? Så skriv til Torben Tronborg på tt@it-jobbank.dk eller til marketingansvarlig Kasper Uhd på uhd@it-jobbank.dk

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music
  • PlayerFM
  • Samsung
Image

Fremtidens arbejdsplads

Velkommen til ”Fremtidens arbejdsplads” – din portal til indsigt i, hvordan arbejdslivet udvikler sig i en æra præget af hurtig teknologisk forandring. Denne podcast tilbyder dybdegående samtaler om de mest presserende trends, udfordringer og muligheder, der former vores måde at arbejde på. 

Episodes

Thursday Mar 28, 2024

I denne episode af podcasten "Fremtidens arbejdsplads" har jeg fornøjelsen af at skal tale med Janne Gleerup, forsker og lektor ved Roskilde Universitet, hvis arbejde har fokuseret på at forbedre forholdene inden for uddannelse og skabe et bedre arbejdsliv for mennesker. Janne har viet sin karriere til at udforske, hvordan arbejds- og uddannelsesmiljøer kan blive mere understøttende og inkluderende.
Gennem sin forskning har Janne bidraget med vigtige indsigter i arbejdsmarkedets udvikling, mental sundhed på arbejdspladsen, og vigtigheden af kontinuerlig læring. Hendes tilgang kombinerer teoretisk viden med strategier, hvilket har gjort hende til en central figur i debatten om, hvordan vi skaber bedre arbejds- og uddannelsesmiljøer.
I denne episode dykker vi ned i Jannes forskning og diskutere, hvordan vi kan tackle de udfordringer den digitale verden bringer med sig, samt udnytte teknologiens muligheder til at skabe mere meningsfulde og tilfredsstillende arbejdspladser.

Thursday Mar 21, 2024

I dagens episode af podcasten "Fremtidens Arbejdsplads" har jeg fornøjelsen af at byde velkommen til en gæst, hvis erfaring og ekspertise inden for organisationspsykologi - belyser vejen frem for diversitet, inklusion og ledelsesudvikling i moderne arbejdspladser.  For når vi kigger ind i fremtidens arbejdsplads, kan vi helt sikkert godt blive bedre til at opbygge teams af kvalificerede kandidater, uafhængigt af køn, baggrund, race, religion, seksuel orientering.
Lise Sustmann Allen har en kandidatgrad i organisationspsykologi med speciale i ledelsesudvikling.
Til dagligt arbejder Lise som chefpsykolog hos Master International, hvor hun leder et team af psykologer. Hendes arbejde er forankret i at udforske og fremme mangfoldighed, inklusion og ligestilling på arbejdspladser, og i at bygge bro mellem HR-forskning og praktisk HR-arbejde, især inden for rekruttering. Derudover er Lise også næstformand for Videnscenter for Professionel Personvurdering.Lise har afholdt et utal af foredrag, workshops, coaching sessioner og ydet ledelsessparring. Hun har bidraget med sin ekspertise inden for forskellige områder, herunder innovationspsykologi, trivsel, rekruttering og erhvervsrettede testning, med et særligt fokus på diversitet.
I dagens podcast vil jeg sammen med Lise udforske, hvordan virksomheder kan øge gennemsigtigheden i, hvad der kræves for at fremme mangfoldighed, og forhåbentlig vil vores samtale inspirere til hvordan vi kan blive bedre til at forstå menneskers adfærd, behov og værdier – og oversætte det til anbefalinger, handling og koncepter der effektivt kan integreres i rekrutteringsprocessen - til gavn for både arbejdsgiver og deres medarbejdere.

Wednesday Mar 13, 2024

I denne livlige episode af podcasten Fremtidens arbejdsplads tager vi dig med bag kulisserne på IT-DAY i København, en karrieremesse, som 3.000 unge it-studerende og virksomheder havde valgt at deltage i. Computerworld it-jobbank var selvfølgelig til stede og fra vores stand, gjorde vi et ihærdigt forsøg med at hjælpe de it-studerende og talenter, med at komme godt fra start i deres karriere. Vi talte med en masse unge talentfulde mennesker, med forskellige baggrunde, drømme og ambitioner og spurgte dem ind til deres mening om hvordan de ser der kommende karriere inden for en verden i IT og tech. Lyt med, når vi deler unikke samtaler fra disse talentfulde individer om deres karrierevalg, syn på gode ledere, og hvad fremtiden inden for IT og teknologi betyder for dem. Vi afrunder med et indsigtsfuldt interview med Alexander Pedersen, stifteren af IT-DAY, for at reflektere over karrieremessens betydning og kaste et blik på fremtidige de to kommende karrieremesser der afholdes i april i Odense og Aalborg. Denne episode er et must for alle, der ønsker at forstå de unge mennesker bedre – deres tanker, ambitioner og den utrolige værdi, de tilfører både arbejdsmarkedet og teknologiens fremtid. Gør dig klar til at blive inspireret og måske endda blive lidt klogere på den næste generation af IT-specialister. Hvis du ønsker at række ud med en jobmulighed til nogle af de unge mennesker som jeg taler med på IT-DAY, så er du altid velkommen til at kontakte mig herunder, Så vil jeg kvit og frit naturligvis gerne sætte dig i relation.
Vært: Torben Tronborg
Mail: tt@it-jobbank.dk  
Skriv og connect med mig på LinkedIn

Thursday Feb 29, 2024

Velkommen til dagens episode af "Fremtidens arbejdsplads", hvor dagens fokus er på kunsten at kommunikere præcist og målrettet, især når det handler om at tiltrække talenter inden for IT og Tech. I en tid, hvor teknologien - herunder AI og sprogmodeller - udvikler sig med lynets hast, er klar og tydelig kommunikation afgørende for at skabe opmærksomhed på sin virksomheds tilstedeværelse. I dag byder vi Anne Echwald Sevel velkommen, som om nogen er ekspert i rekrutterings-kommunikation med sine over 15 års erfaring. Anne har spillet en central rolle i at forbedre jobannoncer, employer branding, og rekrutteringsstrategier for mange virksomheder – herunder også vores kunder. Sammen med Anne skal vi i dagens episode dykke ned i, hvordan man som virksomhed kan sikre effektiv rekrutteringskommunikation – særligt med fokus på jobannoncen, så virksomhederne kan fange de rette it-talenter.  For i alt beskedenhed handler dagens episode om, hvordan vi kan gøre jobannoncen så god, at den kan være katalysator til at mennesker vælger at forlade et godt og vellønnet job, til fordel for en karriere i netop jeres virksomhed. 

Thursday Feb 22, 2024

I rollen som direktør for Computerworld it-jobbank, hvis kerneforretning er at matche it-rekrutterende virksomheder med karriereorienterede it-professionelle, er det vores fornemste opgave at skabe større forståelse for og gennemsigtighed omkring, hvad folk i it-branchen prioriterer i deres arbejdsliv. Derfor har vi denne episode valgt at dykke ned i vores seneste undersøgelse blandt 2000 it-professionelle, hvor vi har spurgt ind til deres holdning til 'karriereudvikling og kunstig intelligens', og hvilken betydning det har for dem, når vi kigger ind i fremtidens arbejdsplads. For måden vi arbejder på i dag, er nemlig i konstant forandring, og det stiller store krav til virksomheder, ledere og især it-professionelle. Vi er ved en skillevej og ser ind i en fremtid, hvor det bliver en kunst at balancere menneskelige intuitioner og ambitioner med en kunstig ”intelligens”, der kan tage menneskelig produktivitet til nye højder. Når vi kigger ind i fremtidens arbejdsplads, skal vi alle bestræbe os på at finde en sund balance, hvor menneskelig intelligens, kreativitet, ambition og udvikling går hånd i hånd med kunstig intelligens (AI). Derfor har jeg, sammen med mine kolleger, brugt betydelig tid og energi på at undersøge, hvad it-professionelle vægter i deres karriere og arbejdsliv – og afdække, hvordan de forventer, at fremtidens arbejdsplads vil udvikle sig i en tid, hvor AI bliver en integreret del af vores hverdag. Min opfordring til jer alle er at forholde jer til hvad der skaber fremtidens arbejdsplads og acceptere, at teknologisk udvikling altid vinder – om vi vil det eller ej. Hvis du ønsker at læse rapporten om 'karriereudvikling og kunstig intelligens', som jeg taler om i podcasten - så kan du downloade den via dette link.

Thursday Feb 15, 2024

I dagens episode skal vi tale om hvordan det står til med trivslen og arbejdsbalancen, og vi skal udfordre den ”traditionelle” 37 times arbejdsuge. Vi skal tale om hvor vidt en 4-dages arbejdsuge, kan være løsningen på det arbejdspres som mange mennesker og særligt de it-professionelle oplever i deres arbejdsliv. Den påstand bakkes op af valide data, fra vores seneste undersøgelser, hvor vi kan se at 40% af de it-professionelle siger at de arbejder flere timer end de burde. Derudover viser vores undersøgelser også at det vigtigste karrieremål for mere end 2.000 it-professionelle – nu er at opnå en ”bedre work-life balance og trivsel” i deres arbejdsliv. Til at gøre os klogere på hvordan vi måske kan vende den negative udvikling, har vi fået fint besøg. Vores gæst i studiet er nemlig ingen ringere end Pernille Garde Abildgaard, en visionær virksomhedsrådgiver, ekspert og foredragsholder i at forme arbejdspladser, og bevise at vi godt kan lykkedes med at skabe gode og sunde arbejdspladser, hvor produktivitet, øget tiltrækningskraft af kandidater og bedre resultater - går hånd i hånd med en arbejdsuge, der giver mennesker en bedre arbejdsbalance og mere tid og overskud til dem selv og familielivet. Pernille er direktør og ejer af virksomheden ’Take Back Time, og derudover er hun forfatter til 4 bøger: ‘Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge’ (ny) ‘Brænd hamsterhjulet’ ‘Manden der knuste kalenderen, for at gøre sine medarbejdere lykkelige’, og ‘Fokus giver frihed’ Link til Pernilles bøger finder du her.

Wednesday Feb 07, 2024

Velkommen til podcasten ”Fremtidens arbejdsplads”, hvor vi i dag har fornøjelsen af at dykke ned i en verden af kunstig intelligens' med en af Danmarks førende eksperter på området, Erik David Johnson. Erik er Chief AI Officer hos Delegate, hvor han bringer en unik kombination af humanistisk indsigt og teknisk ekspertise til bordet. Han har en baggrund inden for sprog, kognitiv semantik og analytisk sprogfilosofi, kombineret med en kandidatgrad i Software Engineering fra IT-Universitetet i København. Erik har dokumenteret erfaring med implementering af praktiske AI-løsninger, der er i brug i erhvervslivet. Hans arbejde spænder over vigtige områder som Deep Learning, Generativ AI, og de indre mekanismer i avancerede sprogmodeller som ChatGPT.Ud over Eriks professionelle virke, har han også haft en indflydelse på det politiske og etiske landskab inden for AI. Som viceforperson for IT-Branchens ”NewTech Policy Board”, spiller Erik en central rolle i at forme fremtidens politik omkring generativ AI og sprogteknologi.Og apropos ”NewTech Policy Board”, så er de netop udkommet med et nyt ”AI-visionsudspil”, der indeholder konkrete 5 forslag, som skal være med til at til at sætte retningen for Danmark. - AI skal være en borgerrettighed - Dansk fodaftryk i AI-sprogmodeller - Flere og bedre data - Ny AI Impact Fond - Alle skal lære om AI I dagens samtale vil vi dykke ned i, hvordan AI påvirker og vil fortsætte med at transformere fremtidens arbejdsplads, særligt inden for IT-branchen. Vi vil også komme omkring emner som etiske overvejelser i AI, fremtidens teknologiske trends, og hvordan Danmark positionerer sig i det globale AI-landskab.

Wednesday Jan 31, 2024

I dagens afsnit diskuterer vi betydningen af ansøgninger i rekrutteringsprocessen, og spørger os selv, om tiden er inde til at gentænke den traditionelle ansøgning, som vi kender den i dag. Dette emne bringes på banen efter et LinkedIn-opslag med titlen 'Ansøgningen burde for længst være død og begravet', som virkelig har fanget folks opmærksomhed. Vores gæst i dag er Julie Lindberg Hollegaard, HR Director hos Visma DataLøn og Proløn, og forfatter til det omtalte LinkedIn-indlæg. Med over 15 års erfaring inden for HR, håndterer Julie et bredt spektrum af HR-aktiviteter, herunder rekruttering, employee journey, lederudvikling og talentfastholdelse. Hendes tilgang til arbejde, som afspejles i hendes filosofi 'Vi arbejder ikke for at leve, men lever for at arbejde', er dybt inspirerende. I dagens samtale dykker vi ned i Julies unikke perspektiver på ansøgningsprocessen, hendes tanker om menneskelig indflydelse i rekruttering, og hendes syn på teknologiens rolle – og begrænsninger – i at finde de rette kandidater. Vi vil også udforske Julies syn på den klassiske ansøgning og rekrutteringsprocessen, især i lyset af den teknologiske udvikling og responsen på hendes LinkedIn-opslag, som har fået over 3.300 likes, 400 kommentarer og er set af mere end en kvart million mennesker.

Wednesday Jan 24, 2024

I denne episode taler vi om forandringer og gør op med den klassiske 37 times arbejdsuge. Vi har nemlig inviteret Lars Gudbrandsson, CEO hos IIH Nordic, ind til en samtale. Kendt for sin innovative tilgang til digital marketing og teknologi og særligt AI, har IIH Nordic været pionerer inden for implementeringen af en 4-dages arbejdsuge siden 2017. Denne radikale ændring har ikke kun øget medarbejdertilfredsheden og mindsket sygefraværet men har også haft en positiv effekt på virksomhedens omsætning. Men 4-dages arbejdsuge, er meget mere end fri hver fredag - det er benhårdt arbejde. I denne samtale deler Lars sine unikke indsigter og erfaringer med denne progressive arbejdsmodel. Sammen udforsker vi, hvad der drev IIH til at indføre en 4-dages arbejdsuge uden lønnedgang, og hvordan denne ændring har transformeret både arbejdsmiljøet og deres kultur i en positiv retning! Hør om:De oprindelige motivationer og overvejelser bag en 4-dages arbejdsuge.Effekten på medarbejdertilfredshed, sygefravær og stressniveau.Forholdet mellem omsætning og medarbejderes effektivitet i denne nye arbejdsstruktur.Hvordan IIH Nordic anvender AI-teknologi til at understøtte og optimere denne arbejdsmodel.De bredere implikationer for fremtidens arbejdsmarked i lyset af fremskridt inden for AI og teknologi.Strategier for trivsel, mental sundhed og udvikling af en sund arbejdskultur.Indflydelsen af en 4-dages arbejdsuge på rekruttering og employer branding.... og meget mere.Dette er en must-listen episode for alle, der er interesserede i Fremtidens arbejdsplads, og hvordan innovative arbejdsmodeller kan omskabe både virksomhedskultur og produktivitet. Uanset om du er HR-professionel, leder, medarbejder eller virksomhedsejer, vil Lars' indsigter og erfaringer give dig værdifuld viden og inspiration til at navigere i den konstant skiftende verden af arbejde. Stor tak til dig Lars og IIH Nordic for at stille op, og ikke mindst stor tak fordi I vælger at dele jeres erfaringer og historie med alle vores lyttere! Lars personlige Synthesia avatar (linker til hans LinkedIn opslag) Her kan du download Computerworld it-jobbanks rapport om et arbejdsliv i balance, samt rapporten om karriereudvikling og kunstig intelligens.

Friday Jan 19, 2024

I denne podcast taler jeg med Carsten Lasssen fra Specialisterne, om hvordan vi kan skabe bedre og mere inkluderende arbejdspladser, hvor der er rum og plads til medarbejdere med forskelligheder – hvad enten vi taler om neurotypiske og eller neurodivergente mennesker. Men betyder det at være neurotypisk eller neurodivergent? Det vil Carsten giver dig svar på i denne episode. Det er måske ikke alle som ved det, men faktisk er ca. 20% af befolkningen neurodivergent. Derfor har vi alle et fælles ansvar og samfundsansvar, for at skabe større fokus på den målgruppe af mennesker. Det gør vi blandt andet ved at tale om det i denne podcast. Dermed skaber vi gennemsigtighed, som forhåbentlig også kan være med til at nedbryde det tabu, der ofte er forbundet ved at have en diagnose eller føle sig anderledes! Specialisterne fokuserer på at udnytte potentialet hos mennesker særligt med autisme og lignende egenskaber. De arbejder sammen med virksomheder som Selmer Gruppen, Københavns Lufthavn, Novo m.fl. - for at skabe rummelige arbejdspladser og meningsfyldte jobmuligheder for neurodivergente mennesker. Carsten har om nogen fingeren på pulsen og i løbet af en times samtale, vil han hjælpe dig som lytter og belyse hvordan vi fra virksomhedernes side og som ledere, kan blive bedre til at skabe de bedste rammer for neurodivergente medarbejdere.

Image

I en tid hvor teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde, sikrer denne podcast, at du altid er opdateret med de seneste trends, udfordringer og muligheder.



Hvad vi dækker:

• Karriereudvikling

• Rekruttering og motivation for jobskifte

• Kunstig intelligens indflydelse på arbejdsmarkedet

• Ledelse

• Inklusion og diversitet

• Trivsel og arbejdsmiljø

• Lønforhold inde for IT

Computerworld it-jobbank

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240731